Stensgaarden

Hvis I mangler et lækkert sted til gruppeweekenden eller et fedt kursus, er Steensgaarden stedet. Stensgaarden er en stor, gammel gård, der er ombygget til at danne rammen om fede spejderoplevelser - både ude og inde. 

Fra de fleste rum er der udsigt til fjorden og de grønne marker, der omgiver de tre længer. 
I kælderen er der både poolbord, loungeområde og en lille biograf. 

Stensgaarden har plads til overnatning for 56 personer, fordelt på 16 to- og firesengsværelser på førstesalen.

Der er et stort industri-køkken, spisesal med åben pejs og tre større kursuslokaler. Desuden er der en række nicher og opholdsrum, der kan bruges som grupperum. Bygningen har toilet- og baderum på førstesalen. I stueetagen er der to store toilet- og baderum, der er adgang til både indefra og udefra. Der er desuden et handicaptoilet.

Lejrpladser på Stensgaarden

De store græsarealer ved Stensgaarden egner sig særligt til større, fælleslejre med op til 2-3000 deltagere. På Stensgaardens arealer må der graves bålsteder, forudsat at disse tildækkes efter lejren. 

Faciliteterne på Stensgaarden er:

  • Toiletbygning med koldt og varmt vand, brusere og handicaptoilet
  • Rafter
  • Brænde
  • Affaldsstativer med affaldssortering

Det er muligt at låne/leje:

  • Ekstra flytbare bålsteder
  • Tovværk til pionerarbejde
  • Patruljekasse med køkkenudstyr
  • Telte
  • Tønder til spildevand

For priser kontakt centerkontoret: houensodde-@-houensodde.dk / 70105115