Team Houens Odde – International Centres Day 2017

Hej Spejder!

Du kender måske ScoutZone løbet eller Urban Scout Battle (USB). Begge er spejderkonkurrencer der foregår med opgaver over internettet. Som internationalt spejdercenter er Houens Odde en del af The Goose Network, hvilket er et stort netværk af spejdercentre i Europa, som hjælper hinanden med at lave fede aktiviteter på spejdercentrene.

En af aktiviteterne i netværket hedder International Centres Day og er en online konkurrence for spejdercentrene i The Goose Network. Den skal Houens Odde selvfølgelig vinde, hvorfor vi har brug for din hjælp! Konkurrencen foregår i weekenden 22.-24. september, hvor vi inviterer dig til at være en del af Team Houens Odde. Her skal du dyste mod blandt andet Kandersteg i Schweiz, Kapraluv Mlyn fra Tjekkiet og potentielt en hel masse andre centre.

Det eneste vi kræver af dig, er at du er klar på at give den gas og have det for fedt.

Fredag skal vi gøre klar til konkurrencen og hygge, lørdag foregår konkurrencen og søndag kommer resultatet. En frisk stab vil være klar til at guide dig igennem arrangementet – vi lover det ikke bliver kedeligt!

Tør du tage udfordringen op?

Pris: 250 kr.

Målgruppe: Tropsspejdere og seniorer

Datoer: 22.-24. september 2017

 

Tilmeldingsfrist: 10. september 2017

 

Når tilmeldingen åbner, vil der komme et link her på siden.