Mini-centerlejr for 6-11 årige

Houens Odde Spejdercenter tilbyder nu det velkendte centerlejr-koncept i en mini-udgave for 6-11 årige. Vi giver en centerlejroplevelse fyldt med spejderånd og fællesskab og vores team af Houmænd står klar med en bred palet af spændende aktiviteter.

Vi tilbyder alt fra krabbefiskeri til lysestøbning – Hos os er der både plads til både udfordringer og hygge. 
Se mere om alle vores spændende aktivitetstilbud lige her på hjemmesiden. 

Vores lejrpladser ligger smukt placeret i skoven ved Kolding Fjord. På hver lejrplads er der faste bålpladser og rafter til pionering. Vores moderne toiletbygninger med badefaciliteter er placeret rundt om i skoven, tæt på lejrpladserne. I skal selv medbringe telt og andet lejrudstyr.

Vi åbner selvfølgelig vores lille nær-butik, hvor din gruppe kan bestille madvarer og andre fornødenheder fra dag til dag - og der er selvfølgelig også en slikbutik, der er åben to gange om dagen. Priserne er de samme som i KIWI, som leverer varerne til vores butik. 
Maden tilbereder I selv på lejrpladserne. Det kan derfor være en god idé at medbringe et hold madtanter. 

Deltagerprisen dækker lejrafgift og aktiviteter, men er ekskl. mad. Efter lejren modtager gruppen en samlet regning på kontokøb og overnatning. 

Tilmeld


Hvem: Spejdere i alderen 6-11 år
Tidspunkt: 25. maj - 28. maj 2017
Sted: Houens Odde Spejdercenter, A-centret
Pris: 200 kr. pr. deltager, ekskl. forplejning
Tilmeldingsfrist: 9. april 2017

Lejrleder:
 
Joan Kæmsgaard Villadsen
mail: joanvilladsen@gmail.com
tlf. 22 39 10 85

 

 

Program

Det er muligt for ledere, at ankomme onsdag aften for at etablere lejren. Lejrlederen skal informeres herom. 

Torsdag:
Fra kl. 9: Ankomst og etablering af lejrplads
Kl. 13.30-16: Aktivitetsperiode 1
Kl. 20-21.30: Aftenløb

Fredag:
Kl. 8.45: Flaghejsning
Kl. 9-11.30: Aktivitetsperiode 2
Kl. 13.30-16: Fælles aktiviteter inden for Ole Lund Kirkegaards univers

Lørdag:
Kl. 8.45: Flaghejsning
Kl. 9-11.30: Aktivitetsperiode 3
Kl. 13.30-16: Aktivitetsperiode 4
Kl. 20-21: Lejrbål

Søndag: 
Kl. 8.45: Flaghejsning
Kl. 9-9.30: Andagt
Kl. 9.30: Nedpakning og afrejse