Home Events Roland 1 – Houens Odde 2024

Dato

12 - 19 10 2024
Ongoing...

Tidspunkt

13:00 - 13:00

Roland 1 – Houens Odde 2024

12.-19. oktober 2024

Patruljesamarbejde, lejrliv og fede aktiviteter er nogle af de ingredienser vi blander, når der er Roland 1-kursus på Houens Odde Spejdercenter! Her kommer du hjem med færdigheder, minder og venner for livet.

Roland 1 er spejderoplevelsen i efterårsferien, der bare venter på dig! Her kommer du i en patrulje sammen med spejdere fra hele landet, som hurtigt bliver nogle af dine tætteste spejdervenner. Sammen kommer I til at bruge ugen på at opbygge jeres lejrplads, deltage i skøre aktiviteter og lære hvorfor det at arbejde i en patrulje giver mening.
Kurset er et udendørskursus med patruljesamarbejde og lejrliv i fokus. Her skal I sammen lave mad over bål, sove i telt og nyde den skønne natur på Houens Odde. Du får lov at prøve kræfter med at være patruljeleder, og sammen med din patrulje tage på løb og løse poster. Vi lover at du kommer hjem med fede oplevelser, nye færdigheder og minder om et fantastisk kursus! På kurset får hver patrulje en tutor, som vil hjælpe og støtte jer i jeres udvikling i løbet af ugen.

Kurset er for dig som:
– er mellem 13 og 15 år
– gerne vil udvikle dine spejderfærdigheder
– har lyst til at få nye spejdervenner fra nær og fjern
– glæder dig til tilbringe den fedeste uge afsted på kursus

Kurset starter på Kolding station, hvor vi glæder os til at tage imod dig!

Kursusledere:
Annika Hansen & Lukas Lundbye

Tilmeldingsfrist: 21. september 2024
Pris: kr. 1950,-

Tilmelding: TILMELING HER >