Home Events Rejsen til Asgård 2022

Dato

26 - 29 05 2022
Expired!

Tidspunkt

11:00 - 12:00

Rejsen til Asgård 2022

Kære ledere og spejdere i alderen 6-10 år

Så kan vi endelig invitere jer til Rejsen til Asgård 2022- en bæver/ulvelejr på Houens Odde
Spejdercenter. Den foregår 26.-29. maj 2022.

Vil du prøve at fange Midgårdsormen? Hjælpe dværgene med at tøjre Fenrisulven? Kæmpe mod
jætterne? Og prøve at leve i Asgård? Så skal I da med på Rejsen til Asgård 2022.
Vi får det rigtig sjovt og spændende sammen, for man ved aldrig hvad der kan ske, når man er
sammen med Aser og Jætter. Der bliver også tid til at hygge, møde nye venner og sidde omkring
lejrbålet.

Staben af Houmænd vil have planlagt hele lejren på forhånd, så I skal bare komme og deltage.
Det hele kommer til at foregå udendørs på Stensgården og det omkringliggende område.
Overnatning foregår også udendørs i samlet flok i egne medbragte telte.

Prisen pr. deltager er 500 kr. og dækker fuld forplejning. Køkkenholdet vil lave maden til jer, så I skal bare spise og så vaske op.

Vi har mulighed for at tage hensyn til gluten -og laktoseallergi. Hvis man har store allergier ud over
det, så skal man selv medbringe kost. Vi sørger for at det kan være på køl og at der er et sted at tilberede det.

Tilmeld jer nu! Uanset hvilket dansk spejderkorps du er fra, så skal vi nok sørge for, at oplevelsen
bliver uforglemmelig og fuld af sjov. I får mulighed for at vise spejderne glæderne ved
fællesskabet, som rækker ud over den enkelte gruppe, og samtidig få lidt inspiration med hjem til
gruppen.

Hvem: spejdere i alderen 6-10 år
Tidspunkt: 26. maj-29. maj 2022
Sted: Houens Odde Spejdercenter
Pris: 500 kr. pr. spejder/leder
Tilmeldingsfrist: 10. april 2022 OBS! Max 500 deltagere
Lejrleder:
Astrid L. Hansen
mail: spejdera@hotmail.com
tlf. 40 82 76 78

Tilmeld jer her!